Patti Smith er en amerikansk poet, sangskriver, sanger, guitarist og billedkunstner. Hun debuterede i 1971 med digtsamlingen Seventh Heaven og fik sit gennembrud i rockregi i 1975 med debutalbummet ‘Horses’. Coveret til denne plade er verdenskendt på grund af Smiths androgyne udtryk der på dette tidspunkt forvirrede folk en del.
Smith er siden blevet anerkendt for sin evne til konstant at bryde grænser. I denne episode dykker jeg ned i Pattis Smiths liv og virke sammen med forfatter Anya Mathilde Poulsen som er aktuel med bogen ‘Vilde kvinder mørke toner – om køn og musik’. Bogen handler om kvinders manglende plads i rockmusikkens historie, og sætter fokus på en lang række af de kvinder som har været med helt fra starten, men som ikke har fået den plads de fortjener. Patti Smith har aldrig fået den helt store kommercielle karriere, men har opnået enorm kunstnerisk anerkendelse. Og spørgsmålet er om den stålsatte og jordnære kvinde der i 2021 fyldte 75 år egentlig nogensinde har drømt om karriere og succes?
Vært og tilrettelæggelse: Gry Jexen
Klip og produktion: Astrid Hald
Musik: Frej Levin, Jakob Ranum, Patti Smith, Elvis
Grafik: Thit Thyrring & Sofie Kampmark
Der spilles klip fra podcasten Here’s the Thing with Alec Baldwin: ‘Patti Smith never wanted to be famous’