ePrivacy and GPDR Cookie Consent by TermsFeed Generator
Skip links

Episode 5: Marie Hammer – Mosmidernes moder og kvinden der samlede verden

I denne episode har jeg besøg af forfatteren Eva Tind, som i 2021 udgav en roman om forskeren Marie Hammer. Det er en historie om en ambitiøs ung kvinde, som allerede tidligt i sit liv beslutter sig for at hun vil være forsker. Hun går efter drømmen og rejser med på Knud Rasmussens 7. Thuleekspedition i begyndelsen af 1930’erne. Da hun kommer hjem stifter hun familie, men slipper aldrig forskningen. Det bliver et liv i det evige dilemma mellem det nærværende moderskab og de lange rejser hendes arbejde kræver. Et dilemma moderne kvinder stadig oplever. Marie Hammer forskede i mosmider – mikroskopiske dyr som man ikke kan se med det blotte øje, men ved at indsamle disse mikrovæsner fra nær og fjern, kunne hun påvise noget så stort som sammenhængen mellem verdens kontinenter.

Vært og tilrettelæggelse: Gry Jexen
Klip og produktion: Astrid Hald
Musik: Frej Levin, Jakob Ranum, Blut Dot Session
Grafik: Thit Thyrring & Sofie Kampmark