De fleste danskere kender dronning Louises bro i København, men hvem er denne dronning Louise egentlig? Det spørgsmål dykker vi ned i, i denne episode, hvor jeg har besøg af historiker Mathias Christian Stougaard. Det er historien om en prinsesse og en fattig prins, der gifter sig af kærlighed og af omveje pludselig bliver konge og dronning af Danmark. De kommer skidt fra start og er ikke populære i 1860’erne, hvor Danmarks grænser er kraftigt reduceret, det spæde demokrati er indført og hvor fattigdom og epidemier er hverdag for den danske befolkning. Louise formår dog at vinde folkets kærlighed gennem sin filantropiske ånd, og så har hun evner for det diplomatiske, når hun får giftet alle sine børn ud i Europas største kongehuse.
Vært og tilrettelæggelse: Gry Jexen
Klip og produktion: Astrid Hald
Musik: Frej Levin, Jakob Ranum
Grafik: Thit Thyrring & Sofie Kampmark