I denne episode rejser vi tilbage til de korte lunters tid i 1500-tallets Danmark. Vi skal møde en af danmarkshistoriens helt store kvindelige kanoner – nemlig Mor Sigbrit. Hun tog en uhørt social rejse fra bordelmutter i Bergen til kongens tætteste allierede og rigets finansminister – en post kun én anden kvinde i danmarkshistorien har bestrædet. Mor Sigbrit havde store og moderne visioner for Norden som verdensrige, og havde hun lykkedes med sine ambitioner, havde verden måske set markant anderledes ud i dag. Men som man siger: højt at flyve dybt at falde og Mor Sigbrit ender med at forsvinde ud af historien ligeså pludseligt som hun kom frem. Historiker Kalle Kühlmann er i studiet og fortæller medrivende om en af danmarkshistorien aller vigtigeste kvinder.
Vært og tilrettelæggelse: Gry Jexen
Klip og produktion: Astrid Hald
Musik: Frej Levin, Jakob Ranum
Grafik: Thit Thyrring & Sofie Kampmark