Kristendommen har gennem århundreder været med til at undertrykke kvinder, og biblen er fyldt med skyts imod dem. Visse betydningsfulde kvinder fra den tidlige kristendom er blevet anonymiseret, mens kvinden Junia er gået gennem historien med mandsnavnet Junias og Maria Magdalene-evangeliet er blevet udeladt og ignoreret. Men kvinderne fra kristendommens begyndelse spillede en langt større rolle, end historieskrivningen og biblen tilskriver dem. Og disse kvinder er omdrejningspunktet for sognepræst og forfatter Marianne Aagaard Skovmands bog ‘De skjulte ledere’. Sammen trækker vi et par af dem frem i lyset og taler om, hvordan biblens tolkninger har påvirket kvinders vilkår i den kristne religion i 2000 år.
Vært og tilrettelæggelse: Gry Jexen.
Klip og produktion: Astrid Hald
Musik: Frej Levin, Jakob Ranum
Grafik: Thit Thyrring & Sofie Kampmark