Natalie Zahle var en dansk forkæmper for kvinders ret til uddannelse og selvstændighed. Hun grundlagde i 1851 en privatlærerindeuddannelse, som blandt andet indførte gymnastikundervisning og seksualundervisning for piger, hvilket var meget banebrydende for sin tid. For første gang i Danmarkshistorien blev piger og kvinder uddannet på lige fod med drenge og mænd. Det blev begyndelsen på N. Zahles seminarium, som stadig den dag i dag ligger ved Nørreport Station i København. For at gøre os meget klogere på Natalie Zahle, har vi en ganske særlig gæst i studiet, det er professor og dr. phil. Birgitte Possing, som blandt andet er forfatteren bag bogen ‘Argumenter imod kvinder’, og vi skal også høre om Birgittes egen kamp for kvinders rettigheder.
Vært og tilrettelæggelse: Gry Nielsen-Jexen.
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger
Musik: Frej Levin
Grafik: Thit Thyrring / Sofie Nørgaard Kampmark