ePrivacy and GPDR Cookie Consent by TermsFeed Generator
Skip links

S2 – Episode 5: Mary Thomas – dronningen af Fireburnoprøret

De færreste ved, at Danmarks største arbejderopstand brød ud i 1878 i Dansk Vestindien blandt vrede plantagearbejdere ledet af den mytiske Mary Thomas, bedre kendt som Queen Mary. Oprøret blev slået brutalt ned af de danske myndigheder og er siden ikke rigtig blevet nævnt i historiebøgerne. Det opdagede Ph.d. studerende og tidligere gymnasielærer Rikke Lie Halberg, da hun skulle på studietur med sine elever til de tidligere danske sukkerøer. Det var svært og næsten umuligt at finde ordentlig information i historiebøgerne, og siden har Rikke beskæftige sig med Dansk Vestindien, både i udstillinger, forskning og i bøger. Hun medvirker i denne episode for at gøre os klogere på netop Danmarks fortid som kolonimagt og den mytiske Mary, som var en af oprørslederne ved ‘Fireburn’-arbejderoprøret, der i dag har opnået status, som rollemodel for modstand mod overmagten. Blev Christianstaden i København, bygget på sukkerpenge? Hvordan var forholdene i sukkermarkerne? Og hvorfor er Danmarks største arbejderoprør blevet skrevet ud af historien?

Vært: Gry Nielsen-Jexen. Gæst: Rikke Lie Halberg
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger
Musik: Frej Levin
Grafik: Thit Thyrring