Mexico City, søndag den 5. september 1971. Med politieskorte kører en bus gennem storbyens gader med kurs mod hovedstadens gigantiske sportsstadium. Inde i bussen sidder 16 unge danske kvinder på vej mod deres livs kamp, finalen i verdensmesterskaberne i kvindefodbold, og de skal møde værtslandet Mexico. De unge danskere vinder mesterskabet, men på trods af den flotte titel, så fik sejren aldrig samme popularitet og anerkendelse som deres mandlige kollegaer. I denne episode fortæller vi historien om ‘den glemte triumf’, når to tidligere fodboldspillere Inger ‘Tulle’ Pedersen og Susanne Augustesen besøger studiet, for at fortælle om deres oplevelser ude og på banen dengang under den skæbnesvangre kamp.
Gæster: Inger ‘Tulle’ Pedersen & Susanne Augustesen.
Vært: Gry Nielsen-Jexen.
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger.
Grafik: Thit Thyrring