ePrivacy and GPDR Cookie Consent by TermsFeed Generator
Skip links

S1 – Episode 5: Else Marie Pade – den elektroniske musiks bedstemor

Else Marie Pade var elektronisk musikpioner i 1950’erne, og blev siden næsten glemt, indtil hun i 2001 fik hun en uventet genopdagelse. I dette afsnit fortæller vi historien om den unge, syge pige, der via det århusianske jazzmiljø ender i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig, og senere i Frøslevlejren. Efter krigen optages hun på Det Kongelige Musikkonservatorium, men da hun opdager den elektroniske musik og konkretmusikken, går hun helt nye veje i sin musik. Det møder dog enorm modstand i samtiden, fordi en konservativ musikelite nægtede at anerkende de nye lyde. Først mange år senere bliver hendes musik for første gang udgivet, og en ung generation af danske elektroniske musikere giver hende genoprejsning. En af dem var musiker Mike Sheridan, som vi i dette afsnit har inviteret i studiet sammen med forfatter til bogen ‘Klangen af en stjerne’ om Else Marie Pade, Troels Donnerborg.

Gæster: Mike Sheridan og Troels Donnerborg.
Vært og tilrettelægger: Gry Nielsen-Jexen.
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger
Musik: Frej Levin
Grafik: Sofie Nørgaard Kampmark